Pinsesøndag d. 20. maj, starter og slutter årets sjove elbil orienteringsløb i Gladsaxe ved København. Løbet er arrangeret af Elbilforeningens Medlem Jan Johansen.
Bilerne er på Gladsaxe rådhusplads fra kl. 8.30. Kl. 9.20 byder Gladsaxe borgmester Trine Græse velkommen hvorefter hun sender bilerne afsted en ad gangen med 1-2 minuters melllemrum. Det er gratis for tilskuerne at se på og man har endda mulighed for at tale med de glade deltagere, om hvordan det er at være med i løbet og hvordan det fungerer at have en elbil i hverdagen. Så overvejer du en elbil, er her en lejlighed til at få vigtig viden fra deltagerne.
Elbilerne vil køre til højre ad hovedgaden, køre rundt i rundkørslen og passere rådhuset igen inden de kører ud på ruten. Kørerne forventes alle at være sendt ud på ruten senest kl. 10.10, mod Dragør havn, hvor rute 1 slutter og der holdes frokostpause. Omkring kl. 14.10 begynder de første biler at vende tilbage til målet på Gladsaxe Rådhusplads. Vinderne kåres kl. 15.30 og der deles præmier ud. Der er 20 deltagende biler og deltagerne er personer, der kører elbil til hverdag og bilerne er lige fra små elbiler til store Teslaer.
Kørerne skal konkurrere om:
- At køre mest økonomisk
- Finde vej
- Køre det rette antal km.
- Køre på den rette tid
- Svare på spørgsmål fra ruten
Der er flotte præmier til vinderne. Præmierne er sponseret af CLEVER og E-ON
Der er minimum 2 deltagere i hver bil.
Mange af bilernes position på løbsruten vil kunne følges via internettet/smartphone på http://www.glympse.com/!fdel.
Program
- 8.00 – Arrangørerne ankommer og stiller op.
- 8.30
– Kørerne er ankommet og bilerne placeres på Gladsaxe Rådhusplads.
– Der udleveres løbsinformationer, rute, spørgsmålark og løbsnumre, til at sætte på bilen.
– Breafing til kørerne.
– Morgenmad til deltagere/arrangører/sponsorer samt til de hurtigste tilskuere (morgenmaden er sponseret af Gladsaxe kommune). - 9.20 – Gladsaxe borgmester Trine Græse holder tale.
- 9.30 – Trine Græse sender bilerne afsted på ruten med 1 minuts mellemrum.
- 11.10 – Bilerne begynder at ankomme til Dragør havn.
- 12.20 – Dragør borgmester, Eik Dahl Bidstrup, holder tale.
- 12.30 – Eik Dahl Bistrup sender bilerne afsted med 1 minuts mellemrum.
- 14.10 – Bilerne begynder at ankomme til målet på Gladsaxe Rådhusplads.
Kage til deltagere og til de hurtigste tilskuere. - 15.30 Vindere kåres og præmier uddeles.
- 16.00 Løbet afsluttes.